Jeg har altid haft en passion for skønhed, æstetik og for at gøre en forskel for andre mennesker.
Derfor valgte jeg at uddanne mig til kosmetisk sygeplejerske, en uddannelse jeg færdiggjorde i januar 2025.
Som kosmetisk sygeplejerske arbejder jeg med at skabe naturlige og harmoniske resultater – uden at gå på kompromis med sikkerheden. Jeg lægger stor vægt på at give ærlig og individuel rådgivning, så hver behandling tilpasses den enkelte kundes behov og ønsker.
Mit fokus er, at alle der besøger ZMUK – både mænd og kvinder – går herfra med en følelse af velvære, selvtillid og tryghed.